Forsiden 5 km Pulsur Alle artikler Om siden

Løbestrømper


Jeg har løbet i mange år i dét vi i Danmark kalder "tennisstrømper". Du ved de der 5 par for 100 i Sportsmaster. Elendig kvalitet. Da jeg første gang så, der var noget, der hed løbestrømper, tænkte jeg "det er da fjollet. Og vanvittigt dyrt".

Så ville skæbnen at jeg vandt et løb og to par Falke løbestrømper som en del af præmien. Da jeg tog dem på, var jeg solgt. De er helt fantastiske (og de holdt faktisk i over 8 år – så jeg synes faktisk, man får meget for pengene).

Fordele ved løbestrømper

Løbestrømper har nogle fordele over de her billige tennisstrømper. Her er de fordele, jeg har bidt mærke i

  • Pasform – løbestrømper er designet til at ... ta da... løbe i! Derfor sidder de rigtigt tæt om foden og med ekstra elastik bestemte steder, hvor du har brug for, at de strammer til. Det betyder også, at strømpen ikke folder og dermed generer og eller ender i vabler på de længere ture. De fleste af dem er også tilpasset din højre og venstre fod. Som du nok selv har bemærket, er din storetå større end din lilletå. Derfor skal en strømpe jo også være designet dertil. Så dine løbestrømper har typisk et L og et R på sig, så du kan se, hvad der er højre og venstre fod.
  • Luftige – dine løbestrømper er ikke lavet af samme stof over det hele. Det betyder, at der hvor du ikke har brug for ekstra støddæmpning er stoffet tyndt således du får mere luft til foden. Det er selvfølgelig ikke aircondition, men mine fødder er slet ikke lige så varme efter en løbetur i rigtige løbestrømper.
  • Støddæmpning – jeg ved godt, det lyder omsonst, men nogle af dem har ekstra "cushion" i og så tænker du nok "det kan man da ikke mærke". Men det kan man. Specielt hvis du løber længere end 10 km, er det rart med strømper med cushioning.
  • Kompression – du kan også få løbestrømper med kompression. De er i en kategori for sig og sidder stramt om dine lægge.

Løbestrømper brands

Der er mange brands, der laver løbestrømper. Jeg har prøvet lidt forskelligt og mine favoritter er klart Falke. Men ... der er mange andre gode løbestrømper og herunder har jeg listet dem, jeg mener, du bør kigge på.

  • Falke
  • CEP
  • Nike (ikke så god som de to ovenfor, men billigere)
  • Smartwool (hvis du vil have uld at løbe i)
  • Newline

»Just stick with it. What seems hard now will one day be your warm-up«

Billede af løbesko

Håber du kommer i gang med at løbe

Løb har givet mig så mange gode oplevelser. Både socialt, sportsligt, mentalt og naturoplevelser. Jeg håber, du også kan komme i gang med at løbe og nyde glæden ved løb.

Jeg ved godt, at de første 10-50 gange (ja måske mere) er det virkeligt hårdt at komme ud. Men en dag bliver det virkeligt magisk og du bliver afhængigt af at komme ud og få frisk luft, mærke dine ben arbejde, fornemme hvordan du ikke kan tænke på hverdagens stress og jag og kun fokusere på at flytte den ene fod efter den anden.