5 km løb

Løb en 5 km hurtigere – eller lær at løbe en 5 km. Her er alt fra programmer til løb og apps

5 km er en rigtig god begynderdistance. Det er også en fin distance til den mere erfarne løber, som vil udfordre sig selv (og komme under 20 minutter) eller som bare ikke har tid til at løbe halvmaraton. Alt i alt en virkeligt skøn distance.

Her på denne side hylder jeg 5 km distancen og deler tips til nybegynderen.

5 km løbeprogram

Der findes et hav af 5 km løbeprogrammer og herunder vil jeg linke til et par af dem. Det aller-aller vigtigste, når du vælger program, er at du ikke går for hårdt frem. Det har mange en tendens til, da man gerne vil se resultater og bliver ivrig. Så hellere giv dig længere tid ellers får du skader. Dine muskler kan ret hurtigt trænes op til at løbe 5 km. Det er dine led og sener, der skal bruge lang tid på at følge med. Så tag den med ro.

Her finder du mange gode 5 km løbeprogrammer.

Lær at løbe 5 km

Medmindre du er svært overvægtig vil jeg påstå, at du sagtens kan lære at løbe 5 km. Hvis du er helt ny i at løbe, så er det vigtigt, at du ikke går for hurtigt frem. Man kan forholdsvis nemt træne sine muskler op til at løbe 5 km – det er led og sener, der skal have tid til at vænne sig til belastningerne.

De fleste, der vil i gang med at løbe, oplever, at det er hårdt. De kan kun løbe 500 meter eller 1 km. Og så giver de op. De gider ikke klæde om for at løbe så kort en distance og oplever ikke nogen fremskridt. Det er demotiverende... Min erfaring er, at det sværeste ved at lære at løbe 5 km ikke er løbet, men motivationen. Så du skal på alle måder holde motivationen oppe. Det vil jeg godt hjælpe dig med her.

Hvad der motiverer os er forskelligt. Nogle vil tabe sig. Andre har indgået et væddemål (og motivationen kan så være, at de virkeligt hader at tabe og ikke vil tabe det her væddemål). Andre vil bare gerne i bedre form. Atter andre ved måske godt, det er intetsigende at sidde foran fjernsynet og vil gerne gøre ændre deres livsstil til noget mere inspirerende. Og så er der dem, der vælger at løbe fordi det er en super praktisk motionsform.

Hvad der end motiverer dig, skal du nok sørge for at tænke over. Så den onsdag, hvor du kommer træt hjem fra arbejde, skal du huske "hey... jeg gør det her for at [indsæt selv din motivation]".

Nike lavede for nogle år siden en rigtig god reklame. Jeg synes, den er god fordi den rammer alle de mennesker, som vi kender, der gerne vil motionere, men ikke får det gjort. Du kender dem godt. Der stod ganske simpelt: »Yesterday you said tomorrow«.

Av... rammer os alle lige der, hvor vi godt ved, det gør ondt. Vi har alle sagt "jeg løber i morgen" – og dagen efter skete der ingenting. Essensen er: Gør det nu! Kom i gang i dag! Løb .... hvis du så bare løber 1 km, er det godt. Så har du været ude og er i gang. Den bedste træning, er den du får gjort.

Du kan downloade og finde forskellige løbetræningsprogrammer. Jeg vil anbefale dig at hente app'en Nike Running og så bruge deres coach funktion og vælge at du vil løbe nybegynder 5 km. Det er nemt... bare følg deres program, så går der 4 måneder og du kan helt sikkert løbe 5 km. Den er gratis at hente og bruge og nem at bruge. Den findes både til iPhone og Android.

Der var et gratis løbeprogram til at lære at løbe 5 km – så er der ikke flere undskyldninger. Download og løb ;-)

Herunder er præsentation af et par andre apps, der hjælper dig med at komme op at løbe 5 km.

5 km løbeapp

Der er flere løbe apps derude, der hjælper dig med at træne op til en 5 km, men den mest populære er nok 5K Runner Pro, som koster 25,00 kr.

En anden lige så populær app er Couch to 5K (betyder fra sofa til 5 km). Den er perfekt til nybegyndere og koster kun 16,00 kr. Det er den billigste ting, du skal købe for at kunne løbe de 5 km, du er ude efter.

5 km løbeberegner

Herunder kan du beregne, hvor hurtigt du skal løbe, for at nå din drømmetid på et 5 km løb. Indtast din ønskede slut-tid, så får du din kilometertid.

:

Du skal løbe med din 5 km med en kilometertid på :. Go for it!

Du kan også prøve vores 10 km løb beregner her.

Danmarks populæreste 5 km løb

DHL stafetten – velsagtens Danmarks største løb – er også på distancen 5 km. Måske netop derfor er den blevet så populær. Netop fordi at de fleste danskere kan træne sig op til at løbe/lunte/gå 5 km. Rigtigt mange firmaer mødes og løber de her 5 km som et socialt arrangement.

Læs mere om DHL stafetten her

5 km rekorder

5 km løb er en olympisk disciplin. I øjeblikket er verdensrekorden på 5 km 12 minutter og 37 sekunder. Det er pænt hurtigt :-)

Verdensrekorden indehaves af Kenenisa Bekele fra Etiopien. Han har faktisk både olympisk rekord og verdensrekord på både 5 og 10 km distancen.

Danmarksrekorden for mænd er på 13:25 og indehaves af Dennis Jensen fra Sparta. For kvinder er den indehavet af Loa Olafsson, der løb den på 15:08 tilbage i 1978.